Dansk
Arkitektur
Center

Søndagstur: Havnen rundt på cykel

Sidste år blev ringen rundt om havnen sluttet, da vi kunne fejre indvielsen af Inderhavnsbroen. Havneringen var dermed en realitet. Bliv fortrolig med havnens nyeste udvikling, og tag med rundt om Københavns Havn på cykel.

Cykeltur billedeFoto: Anders Sune Berg

De 13 km havnen rundt på cykel er en fantastik mulighed for at gennemgå de seneste 10-15 års byudvikling i København. Det er helt enestående, hvordan havnen har udviklet sig fra industrihavn til rekreativt byrum. Ganske få steder er der stadig spor fra dengang kedeldragter og olietønder prægede havnefronten, men ellers er Københavns Havn synonymet på byens vækst og fremgang ift. befolkning, arkitektur, boligsammensætning, infrastruktur, kultur og Liveability.
Vi får den fulde pakke havnen rundt, hvor vi bliver opdateret på broer, boligbyggerier og byggepladser.

Turen begynder ved Dansk Arkitektur Center og fortsætter mod syd over Cirkelbroen. Herefter følger vi havnekajen mod syd via Islands Brygge og Nokken. Vi trækker cyklerne over Slusen og fortsætter via Sluseholmen, Teglholmen tilbage mod nord. Her gør vi holdt ved Enghave Brygge, Havneholmen og Enghave Brygge og selvfølgelig ved BLOX på Kalvebod Brygge, der bliver et af Havneringens fremtidige must-sees.
Sidste stræk mod nord bliver ad Havnegade, hvorefter vi tager Inderhavnsbroen over til Christianshavn, hvor turen igen ender ved Dansk Arkitektur Center.

Spring på cyklen og følg udviklingen.

OBS: Medbring egen cykel

Søndagstur: Havnen rundt på cykel
 
Dato Hver anden søndag fra 30/4 til 01/10
Tid 11:00-13:30
Vis på kort Sted Dansk Arkitektur Center
Pris 95 DKK
Kontaktperson Tour Booking