Dansk
Arkitektur
Center

Byg for børn – med japanske Tsumiki

Hvordan bygger man huse, som naturligt bliver drevet af bevægelser i vind, vand og lys og ikke er afhængig af moderne teknologi og elektricitet? Hvordan fanger man den japanske ånd i arkitekturen? Kom og fordyb jer i byggerier med de fine japanske træklodser Tsumiki, som garanteret sætter kreativiteten i svingninger!

Tsumiki 2

 Tsumiki-workshop, Japan, Foto: Ougi Nakano

Kom til 'Byg for Børn' hvor vi lader os inspirere af udstillingen 'Hiroshi Sambuichi - Moving Materials', der stiller skarpt på japansk arkitektur og byggeteknik.

Lad fantasien, hos både børn og voksne, få frit spil og byg eventyrlige templer, tårne og arkitektur i alle afskygninger med de fine japanske træklodser, Tsumiki. Byggeklodserne er udviklet og designet af de to japanske arkitekter Kengo Kuma og Shuhei Kamiya, som et stykke helt enkelt legetøj, der kan blive til alverdens former og figurer - kun fantasien sætter grænser.

OBS: Alle deltagere til workshoppen skal købe entré - både børn og forældre. Billetten giver desuden adgang til alle udstillinger i huset.

Workshoppen er skabt i samarbejde med A. Petersen, som afholder Tsumiki workshops i weekenden d. 10 og 11. juni  med Mariko og Kinuyo fra japanske Tonton, der laver workshops med børn og voksne i hele verden. Læs mere her.

Målgruppe: Familier med børn fra 7 år.

Byg for børn – med japanske Tsumiki
 
Dato 17. juni 2017
Tid 11:00-13:00 og 13:30-15:30
Vis på kort Sted Arrangementet finder sted hos Dansk Arkitektur Center
2. sal (Arkitekturlaboratoriet)
Pris 50 DKK
Arrangør Dansk Arkitektur Center