Dansk
Arkitektur
Center

Folkemøde 2017, dag 2 - Digitalisering og bæredygtighed forandrer alt!

19. juni 2017 / Af Kristoffer Soelberg

Deleøkonomien forandrer byen med digitale platforme. Digitale værktøjer forandrer byggeriet. Digitale hjem skaber nye muligheder, men også risici. Kan vi overhovedet følge med den digitale udvikling? Kan du?

Folkemøde 2017 dag 2

Folkemøde, dag 2

Mellem trætte regndråber på Kampeløkke havn, duftede der af nybrygget kaffe og lune croissanter i Dansk Arkitektur Centers telt, hvor Torben Klitgaard fra BLOXHUB åbnede fredagens perlerække af debatter. Dagens første tema var deleøkonomi, hvor begejstring og skepsis blev luftet alt imens regnen trak sig og solen vendte tilbage til Folkemødet.

Deleøkonomi er en succes fordi vi har et kapacitetsoverskud. Vi har biler, der står stille op mod 23 timer i døgnet, og vi har sommerhuse og boliger, som står tomme i både kortere og længere perioder. Ser vi alene på Airbnb, så udbydes der nu lejligheder i hele Danmark og ikke kun i storbyerne, og der er gode penge i det. Det var den klare melding fra Lars Pico Geerdsen, direktør i Kraks Fonds Byforskning, som havde medbragt en række interessante infografikker med data fra Airbnb.

Anette Galskjøt, CEO i IFHP var ligeledes begejstret og fortalte, at de i Singapore forventer at kunne nedbringe deres bilflåde fra 900.000 biler i byen til kun 300.000 med førerløse, eldrevne delebiler. Anette udtrykte dog også bekymringer, da deleøkonomiske platforme kan have utilsigtede negative konsekvenser. I Barcelona og Berlin må man fx ikke længere udleje sin lejlighed via Airbnb, med mindre man får en særlig licens - som myndigheder i øvrigt ikke uddeler flere af.

Denne bekymring eller skepsis foldede Kirsten Munch Andersen, direktør i Horesta yderligere ud og fortalte, at København er den by i EU med flest Airbnb-udlejere pr. indbygger. Det er altså flere end Berlin og Barcelona, og flere end de skandinaviske hovedstæder tilsammen. Airbnb står faktisk for ca. 25 % af det samlede antal overnatninger i den Københavnske turisme.

Herfra gik diskussionen på, om København kan holde til det - og om reglerne er fair og tilgodeser både lejere, andelshaver og ejere. En ting som debattørerne var enige om var, at lovgivningen har brug for et eftersyn, og Københavnerne skal passe på deres by i den deleøkonomiske udvikling.

Netop det at "passe på" var temaet i Bolius' debat om det digitale hjem. Debatten var fyldt med skrækeksempler og gode råd, kombineret med en bred enighed om, at de nuværende digitale løsninger til hjemmets fire vægge mest er gimmicks, men at vi snart vil opleve løsninger med værdi.

I dag kan du købe digitaliserede SMART-TV med indbygget mikrofon, så du kan skifte kanal ved bare at sige "TV2". Du kan også købe en intelligent ovn, vandmåler og kaffemaskine. Men alle disse enheder udgør en potentiel sikkerhedstrussel. Lytter en indbrudstyv med via dit TV, så ved han, hvornår du er hjemme. Hvis en hacker kan tænde din ovn, så kan han true med brandstiftelse mod løsepenge. Helt simpelt, så er alle de "smarte" enheder ikke så sikre mod hackere og kan være indgangen til dine data, passwords og personlige filer. Og en af de største udfordringer ift. datasikkerhed er, hvis hackere får adgange til hele energi- og varmenettet, fordi det vil have omfattende konsekvenser.

Dagens gode råd fra paneldeltagere var derfor:

  1. Hav altid kode på din smartphone
  2. Brug altid 2-trinsbekræftelse
  3. Drop default kodeord og brugernavn - lav altid dine egne
  4. Opdater altid dine enheder med det nyeste system
  5. Og husk:If you're not paying for the product you are the product

Dagens næste tre debatter var arrangeret af MT Højgaard, som i dagens anledning havde taget en 3D-printer med i teltet. Den første debat handlede om, hvordan vi skal bygge fremtidens byer og sikre os, at vi både bygger bæredygtigt ift. fremtidens behov, ønsker og krav. Her var John Sommer, salgsdirektør i MT Højgaard klar i spyttet fra start og forklarede, at bygninger skal være fleksible, så de kan opfylde forskellige behov. Fx nytter det ikke noget, at vi i dag bygger tykke murer for at isolere bedre, når vores huse bliver varmeproducerede i fremtiden. Derudover skal vi sikre bedre genanvendelse. I dag genbruger vi langt det meste materiale i byggeriet, men knuser man fx et betonelement til et vejbyggeri, så videreføres kun 2% af værdien. Derfor skal vi begynde at foretage "design for disassembly" i dag.

Anne Skovbro, Filantropidirektør i Realdania, pointerede dog hurtigt, at problemet ikke ligger i nybyggeri, men i renovering. Det er vores største udfordring sammen med det evige spørgsmål om, hvem der skal drive efterspørgslen og dermed udviklingen.

Spørgsmålet om ansvar for udviklingen gik videre til næste debat. Til debatten var der samlet en bred kreds med repræsentanter fra en bygherre, en arkitekt, en entreprenør, en producent, en professor, og en digital direktør fra TV2 til at diskutere digitalisering af byggeriet. Alle var enige om, at digitalisering var en god ting, men diskussionen viste med alt tydelighed, at kun få aktører for alvorlig driver den digitale udvikling. Et lidt uventet budskab kom fra Anders Blauenfeldt, digital direktør i TV2, og lød at digitaliseringen kræver en reorganisering. Altså skal byggeriets gamle traditionelle måde at arbejde på nytænkes, hvis byggebranchen skal lykkedes med sine digitale løsninger. En deltager fra publikum foreslog derudover, at man kunne ansætte andre fagligheder i byggeriet, som måske kunne hjælpe med det nye digitale samarbejde.

Netop samarbejde var omdrejningspunktet for den tredje debat fra MT Højgaard. Faktisk gik debatten ret specifik mod de strategiske partnerskaber i Københavns Kommune. Den ene halvdel af panelet med Henrik Mielke, direktør i Enemærke & Petersen, i spidsen argumenterede for, at denne form for rammeaftaler er løsninger for byggeriets manglende effektivitet og produktivitet. Bare se på fodbold. Hvis du hele tiden stiller med nye spillere på holdet, så taber du.

Arkitekterne David Zahle og Frants Nielsen fra hhv. BIG og Dorte Mandrup A/S var temmelig uenige og mente, at det vil skabe kedelige og standardiserede løsninger. Når man laver tre ens børnehaver i Københavns Kommune, så skal man huske at arkitekturen og bygningen skal tilpasse sig lokalmiljøet, pædagogikken, personalet og børnene. Det kan ikke repliceres.

En skoleleder fra publikum kommenterede, at hun netop har været en del at et skolebyggeri, hvor skoleledelsen sad med til alle byggemøderne og fik indflydelse på mange beslutninger. Det har resulteret i en skole, som de er meget glade for den dag i dag.

Til eftermiddagens klima-battle mellem Aarhus og København blev relevansen af brugerindragelse igen taget op. Anne Grete Holmsgaard, direktør i Biorefining Alliance, sagde at de gode byer skabes ved at give borgerne medejerskab af byernes udvikling, fordi det er borgerne, der skal bruge dem. Og Christian Ibsen, direktør i Concito, pointerede at der skal tænkes i cirkulære indsatser på to områder: i materialer og i borgernes engagement. Sidstnævnte handler om at uddanne vores børn, fremtidens klimageneration til at kunne løse klimaudfordringerne.

Dansk Arkitektur Centers telt på Folkemødet var fredag fyldt med debatter om, hvordan fremtidens arkitektur i digitalisering, byggematerialer, deleøkonomi, brugerinvolvering og samarbejdsformer kan anskues.