Dansk
Arkitektur
Center

Folkemøde 2017, dag 3 og 4 - Stor engagement og aktiv deltagelse

19. juni 2017 / Af Kristoffer Soelberg

Weekendens aktiviteter i Dansk Arkitektur Centers telt handlede om fremtidens byudvikling og var præget af aktiv deltagelse fra publikum.

Folkemøde 2017 dag 3 og 4

Folkemøde, dag 3 og 4

Lørdagen startede med en debat i workshopformat, hvor panelet og publikum samarbejdede om at udvikle mere levende byer med særligt fokus på iværksætteres rolle i fremtidens byudvikling.

Efterfølgende var Fingerplanens fremtid til debat. Budskabet fra borgmestrene i panelet var, at Fingerplanens styrke ligger i adgangen til naturen mellem de enkelte fingre. Særligt Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe Kommune, og Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune, understregede vigtigheden af at værne om naturen, og det kræver ikke nødvendigvis en ekstra udgift. Eksempelvis fremhævede Steen, at biodiversitet både er billigst og lettest, og at udfordringen først og fremmest ligger i at give byens borgere mere viden og læring om naturen. En indsats der allerede er igangsat, men som skal opprioriteres.

Lørdagen sluttede af med højt humør og et meget aktivt publikum, da Bolius Boligejernes Videnscenter afholdte quiz om boligejere. Et fagpanel dystede mod publikum om, hvad boligejere interesserer sig for. Et af spørgsmålene gik på hvilken aldersgruppe, der lufter mest ud i hjemmet. Jo ældre boligejer, des mere udluftes boligen. Således har ældre boligejere det sundeste indeklima.

Søndagen stod på familieworkshoppen "Byg Bro", og her var deltagere i alle aldre med til at bygge broer af pap, sugerør og piberensere. Hver bro havde sit eget udtryk. Der blev bygget broer med blødt underlag, så de var rare at gå på med bare tæer, og der blev bygget solide fundamenter til at bære mange, tunge biler og meget mere.

Således blev Folkemødet i Dansk Arkitektur Centers telt rundet af med kreative broer og højt humør. 

Vi glæder os allerede til næste år. 

Nicolaj Sveistrup 01 lille KRN.jpgVil du være en del af Dansk Arkitektur Centers telt i 2018, så kontakt programchef Nikolaj Sveistrup.